Er du på udkig efter et dygtigt entreprenørfirma, som kan hjælpe dig med enhver opgave inden for faget? Så er du kommet til det rette sted. Lige her hos Stampe-Minientreprenør finder du en professionel entreprenør, som står klar til at varetage mange forskellige opgaver for dig.
Vores firma har hovedsæde i Lunderskov ved Kolding, og derfor arbejder vi også inden for dette område. Vi udfører derfor primært opgaver i nærheden af Kolding, Vejen og Fredericia – altså hele trekantområdet.
Stampe-Minientreprenør blev stiftet af Jan Stampe i 2011, og vi er et entreprenørfirma med mange års erfaring inden for både kloak- og entreprenørbranchen. Som entreprenør sætter vi os altid i kundernes sted og udfører altid en given opgave med hjertet på det rette sted og med kvaliteten i top. Du kan derfor trygt lade vores firma være din næste samarbejdspartner.
Hvad laver en entreprenør?
Det er svært at give et entydigt svar på, hvad en entreprenør laver, idet opgaverne spænder vidt. Overordnet kan det dog siges, at vi tager os af en række forskellige opgaver inden for bygge- og anlægsbranchen. Derudover står vi gerne for entreprisen i forbindelse med diverse byggeprojekter. Her er vores rolle at koordinere aftaler og arbejdet mellem de forskellige faggrupper.
Vi står eksempelvis gerne for hovedentreprisen. Her sørger vi for at tilrettelægge arbejdet og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper. Vi sikrer med andre ord, at du kommer godt i mål med projektet, mens du ikke selv skal bekymre dig om koordinering eller kontakten mellem de forskellige fagmænd.
Vi udfører alle former for entreprenøropgaver
Vi mener, at man som entreprenør altid skal have en målsætning. Uden en målsætning har man ikke noget at stræbe efter. Hos Stampe-MiniEntreprenør er vores målsætning at være en entreprenør, der udfører alle former for opgaver på en hurtig, professionel og kvalitetsbevidst måde. Vores arbejde skal være serviceminded, og derudover stræber vi efter at tilbyde konkurrencedygtige priser.